Jeg fik det ikke. Fik endda metervareafslag sammen med pøblen, så jeg var ikke engang tæt på.
Min mand og jeg regnede os frem til at det nok har kostet ca 100.000 om året at jeg ikke har været fastansat på mit uddannelses og erfaringsniveau. Så det er vel forklaringen på at veninderne har huse og andelslejligheder, biler og sommerhuse og lange ferier. Og vi har slidt tøj og for få kvadratmeter.
Jeg læser mange gode blogs om og af kvinder som af forskellige årsager ikke har fundet the one. Og som lider under det. Fandme ikke fedt, tror jeg. Men fandme heller ikke særlig fedt at konfrontere angsten for bare aldrig nogensinde at få et job i min uddannelsesbracket.
Den nyeste plan er at hvis alt stadig ser sort ud efter barsel, så tager jeg hygiejnebevis. Så må jeg se om jeg kan få et køkkenjob.
