Jegsvag

Så altså, det er et nyt parameter, som kan overvejes, i mine forsøg på at regne mig selv ud.
Kan skrive – kan ikke skrive. Er det nødvendigvis et udtryk for trivsel, at jeg kan skrive? Eller nedtur, at jeg ikke kan? Eller er det mere sådan en overgangsfase, mellem oppe/nede, hvor jeg ikke kan skrive?

Jeg har også tyk/tynd. Blive tyk er et faretegn. Men blive tynd er også. I hvert fald for tynd. Være en lille smule utilfreds med udseende, men i stand til at ignorere det, er vist det sundeste, jeg kan blive.

Social/asocial. Meget social er helt klart et faretegn. Det er asocial også. Relativt presset af for mange aftaler, men i stand til at sortere i dem – sundt?

Perfektionistisk eller sjusket; Begge dele er dårligt. Bortset fra de gange, perfektionismen har taget stikket hjem for mig, med efterfølgende elation og vinderfornemmelser og we will rock you fra tilskuerpladserne. Tilvalgt perfektionisme på udvalgte områder, efter nøje overvejelse af overskud = sundt?

Dette er jo ikke den eneste tekst, jeg har skrevet i den mellemliggende tid. Men det er den eneste, jeg publicerer, selvom jeg ikke synes den er bedre end andre tekster. Jævnt uglad for skriftlig produktion, men jeg offentliggør det alligevel… sundt.

Reklamer

Alternativ

Jeg kan ikke finde ud af at skrive om mit liv længere. Derfor har jeg besluttet at dedikere bloggen til et virkelig godt produkt; DenSureFit.

Hvis du har proteser, er DenSureFit en blød og lækker silikone, som trygt holder bisserne på plads. Der er mange gode egenskaber ved DenSureFit – tjek tilbage i morgen for flere fif.

Spooked

Dette er en servicemeddelelse. En mand, der tegner, som hedder Adam Ellis, bor i en lejlighed som er hjemsøgt. No shit.

Se hans foreløbige historie her – det er ikke slut endnu…

https://storify.com/moby_dickhead/dear-david

Min foreløbige yndlingsdetalje er videoen af hans kat, der springer lidt mærkeligt rundt. Hvorefter en vase på sofabordet flytter sig af sig selv.

Rekonvalescent

Der er det med pres, i hvert fald for mig, at det ikke er en ting som forsvinder med ét. Det er en bølge, der brydes og skummer længe efter, inden den er helt væk. Eller en splint der fjernes men hvor en irriteret sårrevne skal hele op inden smerten helt forsvinder. Så der er stadig nogle eftervirkninger, af det lange, hårde træk det var, at komme fri af det gamle sted. Men ligesom jeg først kunne mærke hvor tungt det havde hvilet på mig, at jeg hadede vores tidligere sted at bo, da vi flyttede, kan jeg mærke små og overraskende lettelser i løbet af dagen i det her nye job.

Jeg er i et andet pres nu, men jeg må sige at det nye sted gør det svært at være rigtig presset. Jeg må gerne tage tidligt hjem og læse i stedet for at sidde limet til min stol, og må gerne komme sent, og får at vide at jeg skal tage det roligt, det kommer, jeg er jo helt ny. Mine spørgsmål er sågar gode, jeg har en god energi, de tror på at jeg kan bringe friskhed ind.

Jeg bliver jo næsten bekymret for om jeg kan holde dampen oppe, helt uden pisk.