Pacificeret

And like that *Keyser Söze pust på fingrene* it’s gone, altså det pres jeg har følt de sidste par uger. Arbejdet om ikke rettede sig, så faldt til ro igen. Hjemmefronten lagde sig tilbage i vante folder. Energien sev ind ad sprækkerne. Vi kørte den lammeste madplan nogensinde og tillod ubegrænset skærm og næsten ubegrænset rødvin. Og så hjalp det, eller det gik væk, eller vi vænnede os til det. Hvem ved.

Reklamer