Sensitiv

Jeg har engang i en sen nattetime lovet mig selv at reagere hurtigere på min mavefornemmelse, “næste gang”. Har mange gange overhørt den, fordi jeg var i en ny situation uden så mange forudsætninger for at vide, hvordan det burde være. Og bagefter fundet ud af at duh! selvfølgelig skulle det ikke være sådan. Selvfølgelig skal din vejleder hjælpe dig. Selvfølgelig skal din mor ikke gøre grin med dig. Selvfølgelig skal babyen ikke græde sådan.

Well, superfans. Nu er det næste gang.

Det føles endnu ikke som det er mig, der er for uerfaren/dum/dårlig, men jeg tænker at det kommer før eller siden.

Ingen er usårlig overfor dårlig ledelse eller for mange opgaver eller en usund kultur, heller ikke mig.

Så nu reagerer jeg.