Hasarderet

Jeg vrider om og slår mig, knalder og banker ukoordineret ind i verden omkring mig. Altid højre side først. Jeg skuldrer klodset søjler, stumtjenere, vejskilte, maser mig distraheret gennem for snævert åbnede døre, laver hurtige bevægelser, der bringer led og lemmer ud i sårbare yderpositioner. Jeg får knubs, kroppen knaser og huden antager utrolige farver. En fumlende, snublende, skrøbelig Hulk.

Reklamer