Rekonvalescent

Der er det med pres, i hvert fald for mig, at det ikke er en ting som forsvinder med ét. Det er en bølge, der brydes og skummer længe efter, inden den er helt væk. Eller en splint der fjernes men hvor en irriteret sårrevne skal hele op inden smerten helt forsvinder. Så der er stadig nogle eftervirkninger, af det lange, hårde træk det var, at komme fri af det gamle sted. Men ligesom jeg først kunne mærke hvor tungt det havde hvilet på mig, at jeg hadede vores tidligere sted at bo, da vi flyttede, kan jeg mærke små og overraskende lettelser i løbet af dagen i det her nye job.

Jeg er i et andet pres nu, men jeg må sige at det nye sted gør det svært at være rigtig presset. Jeg må gerne tage tidligt hjem og læse i stedet for at sidde limet til min stol, og må gerne komme sent, og får at vide at jeg skal tage det roligt, det kommer, jeg er jo helt ny. Mine spørgsmål er sågar gode, jeg har en god energi, de tror på at jeg kan bringe friskhed ind.

Jeg bliver jo næsten bekymret for om jeg kan holde dampen oppe, helt uden pisk.

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s