Gebrækkelig

September kom, og menstruationen kom, og det ene arbejde sluttede og det andet begyndte. Det har været nogle underlige dage.
Torsdag aften tog jeg et hovedspring ned i fortovet og måtte humpe hjem med blødende knæ. Hvorfor sker sådan noget once in a lifetime (ish) dagen før en anden once in a lifetime (ish)? Eller gør det hele tiden det, men jeg lægger bare ikke mærke til det? Eller er jeg sådan en særlig enhjørning at mit liv bare er bestøvet med kosmiske sammenfald, fordi en højere magt har øjnene på moi?

Fredag mødte jeg op på nyt arbejde med det sygeste blå mærke på hagen og en højre hånd der smertede hver gang nogen, eller noget, rørte den. Et virkelig håbløst udgangspunkt for en rundvisning med given hænder til samtlige +100 nye kolleger.
Og fredag eftermiddag gik jeg hjem, og for hvert skridt jeg tog, forlod styrke og energi min krop som om det ikke var ét skridt, men tusind, jeg lige havde taget. Så jeg travede faktisk firs kilometer hjem og kunne pludselig mærke at jeg også havde ondt i skulderen, låret, hoften.
Om aftenen kunne jeg fortælle detaljer om det nye arbejde, som jeg ikke anede at jeg havde opsnappet; Jeg tror for eksempel jeg kan huske samtlige navne.

Det går bedre i dag, og der har ikke været flere sammentræf de sidste to døgn. Og jeg glæder mig til at gå på arbejde i morgen, hvilket er den mærkeligste af alle følelser.

Reklamer

5 kommentarer til “Gebrækkelig”

    1. Tak! Og ja, til sidst forsvinder de vel… Det er også lykkes mig at gå på arbejde med pletter på tøjet hver eneste dag siden jeg startede. Så det er super.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s