Søvnløs

Klokken ti kan jeg ikke klare det længere og må gå i seng, selvom det er at amputere aftenen. Jeg når at sluge jernpillen, børste tænder, smøre creme i ansigtet, tage øreringene ud, bruge tandtråd, tage læbepomade på. Jeg når at læse lidt, lægge rygpuden på gulvet, sætte telefonen på lydløs og strøm, køre lysstyrken på tablet’en ned og også sætte den til strøm. Jeg når at sørge for at næsesprayen er inden for rækkevidde, slukke lyset, lægge mig ned, skubbe hovedpuden sammen i skulder-nakke-mellemrummet og mase den flad med hovedet. Jeg når at vende mig to gange og lade stilheden lægge sig som tyndt støv over værelset begge gange, før det går op for mig at jeg aldrig kommer til at sove i nat.

Jeg må op, inden jeg sitrer ihjel og inden min vejrtrækning kvæler mig.

Vi står begge op igen og sniger os ud i mørket, uden noget mål i sigte. Natten er trykkende og fugtig, månen er fremme og stor, det er en mærkelig situation. Det er nu jeg skal lade være med at gøre noget mærkeligt. Hvad er ikke mærkeligt? Det er ikke mærkeligt at gå en tur, det gør masser af mennesker hver dag og selvom denne nat er dramatisk og tidspunktet og stedet er sært, er det okay normalt at gå tur i tågen. Det gør vi. Traver så hurtigt at det ligner strækmarch eller let jog. Der er så meget opsparet energi der skal ud. Man skal gå hårdere til end uroen når at blive produceret, ellers kommer man aldrig foran. Så vi æder grusstier i højt tempo og imens løber svinerne ud af munden, “Hvor er det dog også irriterende, når…” og “Kan du egentlig forklare mig hvorfor…” og “Så er man tvangsindlagt til at…”. Vi går og går og går og til sidst er udmattelsen i kroppen men ikke i hovedet og hjertet. Vi ender alligevel i sengen, det er soveteater men bliver aldrig virkelighed. Børnene vågner på skift, vi knalder, der er myg, det er varmt. Jeg holder vejret og dukker kort under søvnens overflade et par gange i løbet af denne lange, urolige nat. Jeg bekymrer mig om at jeg sikkert når at falde i søvn en halv time inden børnene vækker os helt, men det er unødvendigt, for søvnen kommer aldrig og jeg sidder rundtosset ved morgenbordet med tørre øjne og kan stadig mærke uroens brændselscelle køre uønsket energi ud i mit system.

Reklamer

4 kommentarer til “Søvnløs”

  1. Gæt hvad tid på døgnet jeg faldt over dit indlæg? Søvnløshed stinker. Punktum! (Glæder mig i øvrigt allerede til kaffe…..)

  2. Jeg har længe tænkt over hvorfor man starter en blog?
    Jeg har en teori med at det er fordi man ikke har nogen venner og arbejde, så man mangler opmærksomhed. Det kan jo selvfølgelig være mig der er helt galt på den, men jeg ser ingen anden grund?
    kh. – Daniel

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s