Kropsforskrækket

Der er i dag, lige nu, følgende ting galt med min krop, startende nedefra:

Mine fødder lugter
Jeg danner meget hård hud
Jeg har sorte hår på mine storetæer
Tykke lægge
Huden på mine lår er begyndt at hænge lidt over knæene
Jeg har appelsinhud på bagsiden af lårene
Mine pubeshår breder sig for langt op og ud og ned og kan ikke barberes, da de så gror ind, når de gror ud
Jeg mangler halvdelen af den ene skamlæbe
Virkelig mange hår på indersiden af skamlæberne
Dårlig lugt fra skridtet pga. menstruation
Hæmoride
Min røv er flad
Jeg har strækmærker på hofterne
Min mave er for stor
Jeg har to grimme ar på maven
Jeg har næsten ingen talje
Acne mellem brysterne
Lange, sorte hår rundt om brystvorterne
Mine brystvorter er begyndt at hænge efter langtidsamning
Huden på mine overarme er begyndt at hænge
Jeg har indgroede hår på overarmene
Grim skønhedsplet med sorte hår i
To leverpletter på hænderne
Jeg har dårlige, tynde negle
Acne på ryggen
Mine skuldre er runde
Jeg lugter meget af sved
Jeg har en fedtflomme under hagen
Acne på halsen og bag ørerne
Mine læber er for smalle
Mine tænder er misfarvede
Dårlig ånde
Min næse er bulet af en indgroet talgknop som vil kræve en operation at få ud
Mange bussemænd og hår i næsen
Jeg har fået solskader på kinderne
Huden under mine øjne er begyndt at hænge
Jeg har sorte rande under øjnene
Jeg får bumser i hårkanten
Mit hår er kruset
Mit hår har en kedelig farve

Busted

Der kom et brev ind ad døren i dagene op til påske. Det er fra et advokatfirma. Der står:

Vedrørende ulovlig download og deling af film og serier på internettet

Du modtager dette brev, da vi har konstateret, at din internetforbindelse har været brugt til ulovlig deling og download af film eller serier på internettet. Dette er sket ved brug af programmer som fx Popcorn Time eller tilsvarende.

Og så videre. Det er et langt brev. Det var ikke noget rart brev at få.

Åbenbart skal vi være ligeglade og sende et svar tilbage med at vi ikke kender noget til det og i øvrigt ikke vil være med til yderligere undersøgelser.

Godt at man har en 100% totalt fiktiv blog at skrive om sådan noget på. Hvor alt hvad man skriver, er noget man har fundet på som ingen forbindelse har med virkeligheden.

Fordi hvis man så for eksempel havde gjort det og også mere end én gang, så kunne man skrive om at man nu var ved at skide grønne grise.

Og undre sig over at man troede, man var usårlig. Og spekulere på hvorfor man dog gør noget så åndssvagt, når man ikke rigtig har nerver til det.

Godt at vi ikke har gjort det.

Fragmenteret

Påskeferien faldt på et tørt sted. Måske er det efterdønningerne fra kropsterapien, kombineret med mange års erfaring fra psykologen, men mine følelser kører op og ned og jeg kan registrere det ret tydeligt. Det er stadig opslidende. Mine tanker kredser om…

…at min store datter er ved at have den alder, jeg havde, da mine forældre gav op og slap mig. Cirka 11. På en måde forstår jeg det godt, for hun er virkelig irriterende. Smuk som en sommerdag, og hun ved det. Selfies og musicallys og tusind outfits foran spejlet. “Se mor, jeg har Barbie-ben!”

…mine børn, som er de bedste børn, og som er megasøde ved hinanden. Den store, der rutinemæssigt flytter den lille til sædet nærmest vinduet i bussen, så hun selv kan sidde yderst og passe på. Den lille, der forsigtigt kysser den store for at vække hende om morgenen.

…at jeg er ved at blive gammel. At lårene hænger over knæene. At mine overarme svinger separat. Her i ferien opdagede jeg at genspejlingen af mit ansigt i indersiden af solbrillerne var blevet blank og rynket.

…at jeg ikke kan lade være med at bemærke, når bloggere ikke følger mig tilbage, heller ikke efter noget tid. Det føles som en afvisning. At jeg er vejet og fundet for let. Full-blown crazy.

…at Instagram er blevet til stedet, hvor jeg samler nye folk op. Lidt uventet. (Følg mig! Følg mig!) (Nej, lad være med det, jeg tager det bare som en bekræftelse af min værdi som person, og det er ikke sundt for min psyke).

…rødvin. Og madprojekter. Køkkenhygge og congee og crumpets og hjemmelavet chorizo og romkugler som er hele kager. Snart hænger huden ikke længere.

Nysgerrig

Han står op og holder med begge arme i bøjlen over hovedet. Han er skaldet og mager, og har arrede kinder og stramme, hårde læber. Sort læderjakke, store, lyse jeans trukket langt sammen på et sort bælte. Han skælder ud på sin kæreste som sidder på gulvet og græder og jamrer til ham og på telefonen til nogen. Hun har tyndt, farvet, rødt hår i en lille, stram knold øverst på hovedet. Hun er solariefarvet og har så meget opløst mascara ned af kinderne at man ikke rigtig kan se, hvordan hun egentlig ser ud. Men jeg tror hun er pænere, end jeg havde regnet med.

Han studerer togstationerne på planchen, med en åben mund der skal understrege hans overlegenhed og vrede og en gang imellem læner han sig ind over hende og råber noget. Nu skal du høre hvad jeg siger, prøv lige at høre her, fat det nu! Og hun græder, jeg har fået styr på så meget, der er bare stadig nogen ting, jeg bliver så ked af det. Kom, vi skal af her, glammer han, men rører hende ikke. Hun følger med ud, stadig på telefonen. Udenfor hiver han også sin telefon frem og ringer til nogen.

Fortumlet

Jeg tror der mangler fokus på pendenten til vinterdepression, som jeg her foreslår får folkemundenavnet “forårsmani”*. Det er når man i ren lysekstase og plusgradseufori simultant ændrer alting/mange ting i sit liv, uden helt at have et mål med indsatsen for øje. Subsidiært krydret med, at andres forårsmani rammer ind i ens liv, med uforudsigelige bølgeeffekter til følge.

Vi er allesammen køer, der lige er kommet på græs.

På mit arbejde er der sket en ændring som måske er god, fordi jeg får mulighed for at shine. Måske er den katastrofal, fordi jeg ikke kan det, jeg skal kunne. Måske skal jeg bare vænne mig til det.

I mit parforhold er der opstået enighed om at vi venter 1-1½ år og så tager vi en status og beslutter om barn nr. tre skal forsøges. Og i dagene efter havde vi selvfølgelig det ondeste skænderi i mange år. Great.

Jeg er hovsa-startet til kropsterapi (godt, at man er et rigt svin) og det er ret voldsomt. Jeg har åbenbart meget skam i lysken. Og er bange for at trække vejret. Det er lidt noget fis, tænker jeg hver gang, sådan noget med terapikunst og newagesitarklimpren og en syntetisk hørm af vanillefyrfadslys fra Ikea. Selvfølgelig bliver man svimmel af at hyperventilere, tænker jeg. Selvfølgelig bliver man trist når nogen siger, at man er trist, med omsorg i stemmen. Selvfølgelig gør det ondt, at blive trykket hårdt på maven. Jeg har sværere ved at forklare den dybe ro, i min krop. Og tårerne. Og at jeg kan skide igen. Og sove.

Bloggers Delight vil drikke kaffe. Jeg aner ikke hvorfor, men siden alt andet er i tøbrud, så hvorfor ikke også bloggen. (“De tilbød denne blogger deres produkt – og svaret forbløffede alle!”)

Hm, så er der ikke mere. Men det er også nok.

*Altså, vil ikke i disse Google-tider forsøge at påstå, at jeg har opfundet ordet forårsmani. Det er mere en slags konsolidering af begrebet, jeg foreslår. (Hvis det ikke havde været Google-tider, havde jeg glad og gerne taget den ufortjente ære).

Bi-

Du er perfekt og ambiguous; Kort, gråt hår med højde og schwung og bløde fald; Kortklippede, ulakerede, polerede, lyserøde negle. Firkantede, hårde, spinkle briller; (Dyrt) ternet halstørklæde, kunstfærdigt draperet; Stor rygsæk i blå og kernelæder; Chinos, moderigtigt korte; Chelseaboots med plateau.

Jeg tager noter fordi du er lækker og tænker at du ville gøre mine forældre urolige og at det vil være sjovt at genderbende mest muligt når jeg ser dem, fremover.