Overrumplet

I april 2014 skete det, jeg ikke havde turde håbe på – jeg fik et job som jeg rent faktisk ønskede mig. Og nu er det sket igen, bare meget, meget bedre denne gang.

Jeg skrev dengang:

Der er jo ingen garanti for at det bliver godt, med det nye job. Jeg kommer sikkert til at arbejde som et svin, jeg kommer til at savne min familie, der er dumme kolleger og uvidende chefer og selvom jeg er supertilfreds med lønnen skal det nok vise sig at jeg er dårligere betalt end studentermedarbejderen.

Og hvis vi lige skal evaluere:
*) Jeg kom ikke til at arbejde som et svin, nærmest tværtimod. I lange perioder havde vi faktisk intet at lave
*) Jeg savnede min familie, men det blev bedre med tiden
*) Kollegerne var ikke dumme. De bliver de sværeste at forlade
*) Cheferne var vitterlig ret uvidende
*) Jeg var stadig ok med lønnen. Men nu får jeg 12.000 mere. Bum.

Hvis jeg virker lidt flad i det, er det fordi jeg er lidt flad i det. Jeg tror det er antidepressiverne. Jeg er glad, det er jeg. Det er et megawin.

Fri

Lykken ramte mig lige, fladt i mit svedige ansigt, til lyden af Ramasjang og nogen der spiller Minecraft. Kun hjulpet let på vej af rødvin.

Sommerhuset er faktisk ikke særlig fabulous. Vandkigget er henover en ret trafikeret vej. Her er enten for koldt eller varmt. Sengen er prinsessen-på-ærten-agtig i lag på lag af vattæpper. Og derfor blød og bulet. Vi har for lidt tøj med og bruger for mange penge. Jeg har glemt at barbere mine lår på ydersiden. Og har pubeskrøller på hovedet. Og halvtreds kys på kinderne fra børnene og min elskede. Og glæde, nede i maven.

Underordnet

Hot or not ved at have fået ny og virkelig dum chef

Not: ”Der er ingen tvivl om at det er mig, der har hatten på. Men jeg kommer til at læne mig kraftigt op ad dig, Sure. Så på en måde er det dig, der træffer beslutningerne!”
Hot: Synkende fornemmelse i maven er alletiders slankekur inden strandsæson

Not: ”Jeg tror du skal overveje at gå på biblitoket og låne nogle bøger om det, du arbejder med”
Hot: Rigtig god træning i at blive sværere at læse og ikke sige det første der falder én ind

Not: ”Vi skal lige huske at ringe næste gang, så vi ikke venter forgæves” ”Men jeg var jo syg?” ”Jah, men vi skal lige huske det”
Hot: Motivationen til at søge er stærkere end nogensinde

Not: ”Hvad siger du, Sure? Du ser lidt undrende ud”
Hot: Bliver mester i kunsten at smile falsk

Not: ”Jeg kan kun råde dig til at have en hundrededagesplan, hvis du nogensinde selv ender i den her stol”
Hot: Tilsyneladende uendelige muligheder for at citere fjolset på hemmelig blog

Cool

Nå, du troede at jeg havde en depression? Jamen det har jeg da også. Det skal da ikke forhindre mig i at søge jobs og gå til jobsamtale. Som jeg var i dag.

Og nu vil jeg bare have det job. Og komme på arbejde 30. juni, smide en opsigelse og gå på ferie og effektivt have sidste dag samme dag.

Sådan her:

Tunet

Jeg summer og zapper og kratter som en radio.

Bzzz..krk..krk… to dage med lavfrekvent støj. Jeg ligger i sengen og forhandler: Hvis jeg tømmer opvaskemaskinen, må jeg gerne tage en lur. Hvis jeg tager et bad, må jeg spise noget chokolade. Børnene kommer på besøg i sengen, skiftevis. Nogen gange bliver de hængende for længe, og så må jeg sms’e til min mand at han skal hente dem.

Swiuiuiuiii…tzzz… jeg vågner og er glad! Røde kinder, tusind idéer. Mad vi skal spise, steder vi skal hen, ting jeg skal tjekke. Jeg er slank, jeg har pænt tøj, mit hår sidder godt, mine børn er vidunderlige, jeg vil se venner og drikke drinks.

Krtkrtkrt… en hel nat med tanker om sygdom. Er jeg i virkeligheden fysisk syg? Har jeg ikke hørt om nogen, der fik depressionsdiagnose men så viste det sig at være kræft? Hvis mit hoved ligger for lavt bliver det overfyldt med blod og dunker og smerter, en muskel sitrer, men det er hele min krop. Den er gal! Den er gal! Eller er det et angstanfald? Jeg kan ikke mærke det, når jeg trækker vejret. Trækker jeg vejret? Er der et ’open chest syndrome’ ligesom ’open nose syndrome’?

Krrrrrrzzzzuiiii…