Medicineret

Er på dag 10 af antidepressiverne, og jeg synes det går bedre.

Der var mange bivirkninger de første dage. Muligvis fordi lægen startede mig direkte på 20mg. De andre gange er jeg vist blevet trappet ind. Ikke denne gang, slam! Blandt de mærkeligste bivirkninger var: gaben, med efterfølgende gib i skridtet, med efterfølgende svaghedsfornemmelse i benene. Jeg var desuden ret tør i munden. Begge dele er næsten væk igen nu. Tilbage er stadig at jeg sover supermærkeligt og at min lyst til sex er forsvundet. Nåja, og tyndskid.

Til gengæld fik jeg pludselig et glimt af lykke over gode ting som fremtiden vil bringe. Det er måneder siden, jeg sidst havde det sådan. Det er sådan, jeg gerne vil have det. Jeg håber det bliver ved.

Dandy

Jeg har det jo egentlig godt, hvilket er godt. Børn, parforhold, arbejde: dejlige, fint, as usual. Kroppen: har jo egentlig ikke ændret sig (mig?) synderligt. Jeg har taget nogle kilo på, men det er vist ikke nok til at andre end min mor og jeg kan se det.

Det er på grund af al den her okayhed at jeg kan regne ud, at den er gal. Jeg burde ikke gå rundt i et fuldstændigt fint og almindeligt liv og have tvangstanker.

Andre gange, før, har jeg haft ulidelige, ustoppelige tanker om andre ting. Døde børn, utroskab, manglende evner på arbejdet. Men andre gange, før, har jeg nemt kunne finde en årsag; at mit barn var meget ofte syg, eller at min mand havde en hård tid eller at jeg fucking bare hadede mit arbejde. Men ikke den her gang og jeg har ikke lyst til at vente, til noget rent faktisk er braset.

Jeg har med ujævne mellemrum haft tanken siden slutningen af november; Har jeg egentlig en ny depression? Og så har jeg givet det tre uger, og tre uger, og tre uger mere. Og nu har vi snart juni måned, og fra den forløbne weekend står især to røvsyge oplevelser sådan virkelig skarpt: Min datter, der grædefærdig spurgte, hvorfor jeg egentlig altid er så sur. Og mig selv, der ikke kunne komme ud af døren for at købe ind, fordi jeg ikke kunne holde mit udseende ud.

Selv hypokondere bliver syge og selv sure bliver deprimerede. Alt er ved det gamle.

Selvhjulpen

Internet, jeg er fuld af løgn. Jeg går rundt i en sky af selvhad hele tiden. Jeg kan ikke gå med dén slags bukser, fordi min mave er for blød. Jeg kan ikke gå med dén slags top fordi mine arme er slaskede. Jeg kan ikke gå med kjole, for så ligner jeg simpelthen for meget en mor. Med mindre det er dén slags kjole, så ligner det at jeg prøver at være ung med de unge.

Jeg kan ikke vinde.

Jeg kan heller ikke sove, faste, styre mit alkoholforbrug, knalde eller finde meningen med livet. Igen.

Man kunne vente til et eller andet aspekt af livet lå i ruiner; f.eks. jobbet, det har jeg jo masser af super erfaringer med. Men jeg tror nu at jeg må til lægen og tilbage på antidepressiverne. Det er jo no biggie, ikke? Jeg er bare forkølet i sindet.

Kropsforskrækket

Der er i dag, lige nu, følgende ting galt med min krop, startende nedefra:

Mine fødder lugter
Jeg danner meget hård hud
Jeg har sorte hår på mine storetæer
Tykke lægge
Huden på mine lår er begyndt at hænge lidt over knæene
Jeg har appelsinhud på bagsiden af lårene
Mine pubeshår breder sig for langt op og ud og ned og kan ikke barberes, da de så gror ind, når de gror ud
Jeg mangler halvdelen af den ene skamlæbe
Virkelig mange hår på indersiden af skamlæberne
Dårlig lugt fra skridtet pga. menstruation
Hæmoride
Min røv er flad
Jeg har strækmærker på hofterne
Min mave er for stor
Jeg har to grimme ar på maven
Jeg har næsten ingen talje
Acne mellem brysterne
Lange, sorte hår rundt om brystvorterne
Mine brystvorter er begyndt at hænge efter langtidsamning
Huden på mine overarme er begyndt at hænge
Jeg har indgroede hår på overarmene
Grim skønhedsplet med sorte hår i
To leverpletter på hænderne
Jeg har dårlige, tynde negle
Acne på ryggen
Mine skuldre er runde
Jeg lugter meget af sved
Jeg har en fedtflomme under hagen
Acne på halsen og bag ørerne
Mine læber er for smalle
Mine tænder er misfarvede
Dårlig ånde
Min næse er bulet af en indgroet talgknop som vil kræve en operation at få ud
Mange bussemænd og hår i næsen
Jeg har fået solskader på kinderne
Huden under mine øjne er begyndt at hænge
Jeg har sorte rande under øjnene
Jeg får bumser i hårkanten
Mit hår er kruset
Mit hår har en kedelig farve

Busted

Der kom et brev ind ad døren i dagene op til påske. Det er fra et advokatfirma. Der står:

Vedrørende ulovlig download og deling af film og serier på internettet

Du modtager dette brev, da vi har konstateret, at din internetforbindelse har været brugt til ulovlig deling og download af film eller serier på internettet. Dette er sket ved brug af programmer som fx Popcorn Time eller tilsvarende.

Og så videre. Det er et langt brev. Det var ikke noget rart brev at få.

Åbenbart skal vi være ligeglade og sende et svar tilbage med at vi ikke kender noget til det og i øvrigt ikke vil være med til yderligere undersøgelser.

Godt at man har en 100% totalt fiktiv blog at skrive om sådan noget på. Hvor alt hvad man skriver, er noget man har fundet på som ingen forbindelse har med virkeligheden.

Fordi hvis man så for eksempel havde gjort det og også mere end én gang, så kunne man skrive om at man nu var ved at skide grønne grise.

Og undre sig over at man troede, man var usårlig. Og spekulere på hvorfor man dog gør noget så åndssvagt, når man ikke rigtig har nerver til det.

Godt at vi ikke har gjort det.

Fragmenteret

Påskeferien faldt på et tørt sted. Måske er det efterdønningerne fra kropsterapien, kombineret med mange års erfaring fra psykologen, men mine følelser kører op og ned og jeg kan registrere det ret tydeligt. Det er stadig opslidende. Mine tanker kredser om…

…at min store datter er ved at have den alder, jeg havde, da mine forældre gav op og slap mig. Cirka 11. På en måde forstår jeg det godt, for hun er virkelig irriterende. Smuk som en sommerdag, og hun ved det. Selfies og musicallys og tusind outfits foran spejlet. “Se mor, jeg har Barbie-ben!”

…mine børn, som er de bedste børn, og som er megasøde ved hinanden. Den store, der rutinemæssigt flytter den lille til sædet nærmest vinduet i bussen, så hun selv kan sidde yderst og passe på. Den lille, der forsigtigt kysser den store for at vække hende om morgenen.

…at jeg er ved at blive gammel. At lårene hænger over knæene. At mine overarme svinger separat. Her i ferien opdagede jeg at genspejlingen af mit ansigt i indersiden af solbrillerne var blevet blank og rynket.

…at jeg ikke kan lade være med at bemærke, når bloggere ikke følger mig tilbage, heller ikke efter noget tid. Det føles som en afvisning. At jeg er vejet og fundet for let. Full-blown crazy.

…at Instagram er blevet til stedet, hvor jeg samler nye folk op. Lidt uventet. (Følg mig! Følg mig!) (Nej, lad være med det, jeg tager det bare som en bekræftelse af min værdi som person, og det er ikke sundt for min psyke).

…rødvin. Og madprojekter. Køkkenhygge og congee og crumpets og hjemmelavet chorizo og romkugler som er hele kager. Snart hænger huden ikke længere.